“Inside Elvis” book


Bog Elvis

I anledning af Elvis’ 85-års fødselsdag den 8. januar 2020 udgiver Arjan Deelen (51), der bor i Næstved, sin trejde bog om rock’nroll legenden. Bogen har fået titlen ’Inside Elvis’, og den indeholder interviews med 26 personer, der har arbejdet tæt sammen med Elvis Presley. Nogle af disse musikere er ikke blevet interviewet før. Bogen givet et nuanceret indblik ind i Presleys liv, hvor der dog ikke bliver pyntet på de mørke sider. Deelen tør at stille de vanskelige spørgsmål. Han husker et interview med guitaristen James Burton, hvor sidstnævnte valgte at gå fra interviewet, fordi han ikke brød sig om spørgsmålene om Elvis’ forbrug af medicin (heldigvis kom han tilbage efter en intervention fra én af de andre musikere). Således var der også et interview med pianisten Glen Hardin, som i første omgang slet ikke ville tale om emnet, indtil Deelen spillede en optagelse fra de sidste år i Presleys liv, hvor han tydeligvis var i dårlig forfatning. Hardin fik tårer i øjnene da han hørte optagelsen, og sagde så: ”Elvis så ned på streetdrugs som heroin, men han troede at det var helt okay at bruge medicin i store mængder. Hvilket har vist sig at være en fatal fejl”.

Dét som de forskellige interviews viser igen og igen er at Presley var en perfektionist der aldrig var tilfreds med sig selv. Privat lyttede han aldrig til sin egne plader og han brød sig heller ikke om sine film, med kun én eller to undtagelser. Hans musikere husker ham som et meget engageret menneske der kunne øve i timevis uden at stoppe. Og han forventede samme engagement af dem. Duke Bardwell, som selv indrømmer at han nok ikke var verdens bedste bassist, husker at Elvis kunne høre virkelig alt på scenen, og at han lavede sjove ansigter til musikerne hver gang han hørte en fejl. Bardwell husker især en koncert hvor Elvis pludselig besluttede sig for at synge ’Bridge Over Troubled Water’, en sang som Bardwell dengang ikke kendte. ”I murdered that son of a bitch” siger Bardwell ærligt, hvilket resulterede i nogle spydige bemærkninger fra Presleys side.

Men det som musikerne husker mest, er Elvis’ varme personlighed, hans venskab og hans gavmildhed. Han gav dem alt fra tøj til biler. Blandt musikerne var det velkendt at det var bedst at lade være med at rose Elvis’ tøj eller smykkerier – for ellers gav han dem bare væk: ”Nå, kan du virkelig lide min ring? Her, du må godt få den”, sagde han så. En af de sjoveste historier i bogen kommer fra tenorsangeren Jim Murray, som fik et gyldent ur fra Elvis. På et tidspunkt gik det i stykker, og da han sagde det til Elvis, svarede han: ”I just give ’em, I don’t make ’em!”.

Arjan Deelen’s bog får allerede en del ros i udlandet. Den Amerikanske forfatter Ken Sharp, kendt fra diverse bøger om bl.a. John Lennon og The Beach Boys, skriver:

Arjan Deelen’s insightful interviews shed compelling new light on the legacy of Elvis Presley. His innate love of his subject and well-spring of knowledge informs his work, ultimately producing a series of captivating, candid and revelatory interviews that offer heretofore new perspective on the artistry of “the King”.

Dkr. Pris 350,- 
for bog + CD med sjældne optagelser.
Porto indenfor Danmark 50,-
Kan betales med
MobilePay: 22403739.